Som flere af de fastboende grundejere sikkert har bemærket så holder udbedringerne af vejene ikke ret længe i forhold til huller grundet de store mængder regn vi i perioder har haft i år. Vi har derfor igen præciseret overfor de entreprenører vi benytter, hvordan vi ønsker udbedring af veje med huller skal foregå – således har vi bedt om oprivning af vejafsnit med huller til samme dybde som hullerne med efterfølgende opfyldning, afretning og tromling de steder hvor entreprenør finder det nødvendigt. Dette er næsten lige blevet udført og vi har igen kunne konstatere at der nu efter mindre end 14 dage igen er begyndende huller de mest udsatte steder. Den megen regn og ind imellem for hurtige kørsel på vore veje giver os en del udfordringer i forhold til at have rimeligt farbare veje hvilket vi beder om jeres forståelse for. Ligeledes modtager vi også mange velmenende forslag fra medlemmer som vi desværre ikke kan/må afprøve idet vi i grundejerforeningen er underlagt både de tinglyste servitutter for vore veje samt de af kommunen udstedte retningslinier vedrørende miljøhensyn.
Mvh
Bestyrelsen