Vi har modtaget et forslag ..

Print Friendly, PDF & Email

Så har vi rettidigt modtaget et forslag til behandling på generalforsamlingen 2024.
Forslaget går ud på at der ønskes spærret for gennemkørsel i krydset ved  Finnsvej / Karlsvej   -> Forslag fra Florasvej 1

Mvh
Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Vi har modtaget et forslag ..

Generalforsamling 2024

Print Friendly, PDF & Email

Så har vi sendt indkaldelser ud til alle de medlemmer som vi har en email adresse på.  Indkaldelsen kan også findes her på hjemmesiden under generalforsamling og den vil ligeledes være opsat i udhængsskabet på rådhuset Jansvej 1.
Mvh
Bstyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2024

Orientering omkring veje Februar 2024

Print Friendly, PDF & Email

Det har desværre ikke været muligt at få kørt vedligeholdelse af vore veje, hvor det efterhånden virkelig trænger.
På grund af det usædvanlige vejr, som åbenbart fortsætter her i februar, har det ikke været muligt for entreprenør at køre vedligeholdelse. Vi har alternativt også bestilt udlægning af skærver på Bjørnsvej, som er særligt hårdt ramt, hvilket heller ikke er blevet realiseret.
Vi har således bestilt generel vedligeholdelse for lang tid siden, ligesom vi uden held har kontaktet flere aktører på markedet for vejvedligeholdelse. Vores sidste tilsagn på udbedring skulle være påbegyndt her i uge 6, men vejret kan åbenbart nu igen udsætte denne udbedring.
Vi er desværre heller ikke et isoleret tilfælde, da mange steder med grusveje oplever lignende problemer, hvilket naturligvis påvirker arbejdsbyrden hos alle entreprenører. Vi rykker i øjeblikket hver uge for at få kørt vedligeholdelse.
Frustrationen hos nogle grundejere, som åbenbart bor eller kommer fast i området, har desværre også nu bredt sig til de sociale medier, hvor enkelte ikke ser sig for gode til, at sprede falsk information omkring deres kontakt til bestyrelsen og svarene fra bestyrelsen vedrørende vore veje. Vi bestræber os til enhver tid, at svare på alle henvendelser så uddybende som muligt, og i overensstemmelse med de faktiske forhold. Bestyrelsen har absolut ingen interesse i at ignorere reel påkrævet vedligeholdelse, og vi arbejder altid aktivt for at løse diverse problemer, som måtte opstå. Vi kan dog hverken ” vride armen om ” på diverse entreprenører, for at ” fremme ” ekspeditionen, lige så lidt som vi kan få vejret til at ændre sig.

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Orientering omkring veje Februar 2024

Orientering 2 december 2023

Print Friendly, PDF & Email

På grund af vejret og generelt arbejdspres hos vores entreprenører, lykkedes det os desværre ikke at få alle veje kørt igennem inden jul, selvom vi havde bestilt det for næsten et par måneder siden. Vi var dog så heldige, at der opstod i lille hul i kalenderen hos vejmanden her fredagen før jul, således at vi lige kunne få udlagt noget Jelsa 0-20 ved de værste huller mellem chikaner på Karlsvej og Karlasvej. Det skulle være særligt velegnet til reparationer, da det bliver meget hårdt efter tromling. Efterfølgende har vi så efter bedste evne udlagt noget afretningsgrus, som en fra bestyrelsen havde liggende, de steder, hvor vi skønnede at hullerne var værst, blandt andet på Bjørnsvej.

Vi må derfor bede om forståelse fra de grundejere, som følger sig generet af vejenes tilstand de steder, hvor vi ikke har fået lavet nogen form for reparation, da vi har været ramt lidt af force majeure.

På baggrund af forsøget med skærver på Finnsvej og det seneste forsøg med skærver på Ingolfvej, er der nok ingen tvivl om, at det fremadrettet er det bedste for vore veje, men med en meterpris på omkring 120 kr, tager det nok lige nogle år, inden det er fuldt udrullet på alle veje, sådan rent økonomisk.

Ellers ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

Mvh
Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Orientering 2 december 2023

Orientering december 2023

Print Friendly, PDF & Email

Først og fremmest har vi bestilt vejentreprenør til at køre på vore hovedveje    igen, da vi desværre er hårdt plaget af huller endnu en gang, da vi også har haft den vådeste sæson i mange år, og desværre gør vejret også, at holdbarheden ikke er den bedste.

Vi er dog også i gang med endnu et forsøg med skærver på veje. Det første forsøg på Finnsvej blev lavet ved, at vejen først blev bygget op med profil og derefter tromlet, hvorefter der blev udlagt skærver i str. 16-32. Overordnet set synes vi, at det foreløbigt har holdt godt, men det var også lidt dyrt.

Vi har derfor undersøgt alternative muligheder omkring skærveudlægning, og på baggrund af erfaringer fra nogle af de andre grundejerforeninger i Kaldred, vil vi prøve at udlægge skærver uden først at profilere eller tromle vejen først. De andre foreninger har gjort dette, og tilsyneladende har det virket ok, hvorvidt vi så direkte kan overføre disse resultater til vore veje, ved vi ikke, men nu prøver vi på en strækning af Ingolfvej ca. fra Jansvej og ned forbi det første sving.

Med hensyn til øvrige driftsforhold vil vi prøve at indhente tilbud på rydning af nogle beplantningsbælter, da det er lidt omkostningstungt år efter år at vedligeholde disse områder, og hvis det ellers udseendesmæssigt er til at acceptere, var det måske værd at prøve. Der vil i første omgang kun være tale om beplantning, som ikke ligger lige op af grundejere, men kun mod marker eller åbne fællesarealer. Vi vil således først beregne totaløkonomien i sådan et tiltag, samt vende det på generalforsamling, før vi eventuelt iværksætter noget sådant.

Mvh
Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Orientering december 2023