Almen Orientering

Print Friendly, PDF & Email

Veje
Vi har i bestyrelsen prøvet at evaluere sidste års vedligeholdelse af veje, hvor vi havde ny entreprenør på kontrakt, og der er flere ting som vi ikke har været helt tilfredse med. Naturligvis har vejret spillet en stor rolle, men der har også været elementer i udførelsen, der kunne have været gjort anderledes, og samtidig skulle vi nok også fra foreningens side have været lidt mere skarpe i formulering omkring de forskellige problemområder på vore veje. Vi er derfor i gang med at kortlægge de forskellige områder på vejene, hvor vi tilsyneladende ikke kan bruge den samme fremgangsmåde, som vi kan andre steder, og vi prøver nu at indhente mere specifikke tibud på baggrund af et ændret udbudsmateriale.

Beskæring
Der er ikke i øjeblikket planlagt nogen større beskæring, bortset fra et mindre beplantningsbælte mod Eskebjergvej på området bag Gormsvej ned mod legeplads.
Vi vil lidt senere på året kigge på eventuelle beskæringer på foreningens område.

Generalforsamling
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen afklaring på, hvornår vi eventuelt kan afholde generalforsamling, og da flere af de almennyttige boligselskaber allerede nu har udskudt deres afdelingsmøder til september, har vi i bestyrelsen besluttet ligeledes at flytte tidspunkt for afholdelse af generalforsamling til august eller september, og skulle der ske noget fra officiel side der kan påvirke denne beslutning, vil vi informere om dette her på hjemmesiden.

Følg med her på siden hvor vi vil informere så snart vi ved mere om vores muligheder.

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Info fra bestyrelsen. Bogmærk permalinket.