Orientering vedrørende nyt graveområde bag Karlasvej.

Bestyrelsen er blevet kontaktet af COLAS, som inden længe påtænker at ansøge om gravetilladelse til et areal lige bag Karlasvej. I den forbindelse vil de gerne orientere os, om de overordnede planer i forbindelse med etablering, drift og efterfølgende afvikling, ved et møde sidst i marts.
Vi har så fra vores side ved samme lejlighed mulighed for at komme med vore betragtninger i den anledning. Der er, som følge af henvendelsen fra COLAS, fra en af de andre foreninger i Kaldred fremsendt krav vedrørende støj og adgangsveje, som dog er det samme materiale, som de fremsendte, da der sidst blev ansøgt om gravetilladelse til et område, som ligger tæt op ad pågældende forening. Her er der altså tale om et areal som ligger tæt på os, samt den tilstødende grundejerforening Knudsminde. Der vil gælde de samme støjkrav for denne nye placering, som allerede fastsat i lovgivningen. Vi har dog måske mulighed for at påvirke beslutning om placeringen af maskinerne i grusgraven, samt måske højden på den støjvold, som der er krav om at etablere, eller hvad vi nu ellers kan komme på inden mødet. Det er dog også sådan at dels regionen samt kommunen skal godkende alle forhold ved installation, drift, samt afvikling, men det virker som om COLAS er indstillet på et positivt samarbejde.

Mvh
Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Info fra bestyrelsen. Bogmærk permalinket.