Jubilæumsfesten den 19. august

Vi afholdt den 19. august en jubilæumsfest for at markere at vi i år har eksisteret som grundejerforening i 50 år. Vi var heldige og havde på dagen et dejligt vejr med strålende solskin, så det blev en rigtig hyggelig eftermiddag hvor medlemmer og familie fik hygget med mad og drikke. Det gode vejr fik også både voksne og unger ud på græsset hvor der blev leget og spillet fodbold, rundbold m.m  –  Tak til alle jer som deltog for at være med til at gøre det til en rigtig hyggelig eftermiddag.

Mvh Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Jubilæumsfesten den 19. august

Grønne områder….

Vores grønne områder ser ikke så godt ud i øjeblikket pga. en større beskæringsopgave som desværre er løbet lidt af sporet. Vi har de sidste 8- 10 dage været i en dialog med den entreprenør som har påtaget sig opgaven uden at det har haft den store effekt, men vi har nu taget tiltag til sikre at arbejdet bliver afsluttet og at der bliver ryddet ordentligt op, således at medlemmerne og deres familier igen kan benytte arealerne.

Mvh Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Grønne områder….

Generalforsamling 2017

Så er der afholdt ordinær generalforsamling for 2017. Vi takker for en generalforsamling  afholdt i god ro og orden. Referat er tilgængeligt her på hjemmesiden og i udhængsskabet på ‘Rådhuset’, Jansvej 1.

Mvh Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2017

Indkaldelse til Ordinær generalforsamling

Så er der udsendt indkaldelse til generalforsamling for grundejerforeningen.Den ordinære generalforsamling for 2017 afholdes lørdag den 27/5-2017 med start kl. 10.00
i Eskebjerg Forsamlingshus, Nyløkkevej 2, 4593 Eskebjerg.

 

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Indkaldelse til Ordinær generalforsamling

Borgermøde om Nabohjælp i Holbæk tirsdag den 25. april kl. 17.30-20.00 i Stadionhallen.

Emnet er forebyggelse af indbrud i private hjem. Her kan du høre Midt- og Vestsjællands Politi fortælle om lokale indbrudsforhold, mens en tidligere indbrudstyv giver gode tips til at få tyven til at fravælge din bolig. Der vil også være en introduktion til, hvordan man sikrer sin bolig, og hvad man selv kan gøre bl.a. med Nabohjælp. Mødet er gratis, og der bliver serveret mad og drikke i aftenens løb. Desuden er der mulighed for børnepasning.

Se invitationen og det fulde program i vedhæftede.: Borgermøde om nabohjælp , og tilmeld dig senest den 18. april 2017 på  holbaek@mannov.dk. Oplys ved tilmelding dit navn, samt hvor mange I kommer. Har du børn med, der skal passes, skal du også oplyse deres alder.    Du er meget velkommen til at sende invitationen videre i dit netværk.

Vi håber at se dig og dine naboer.

De bedste hilsner på vegne af Holbæk Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi, Lokalråd Holbæk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Borgermøde om Nabohjælp i Holbæk tirsdag den 25. april kl. 17.30-20.00 i Stadionhallen.