Orientering om veje

Det noget omskiftelige vejr har virkelig kunne ses på udviklingen af huller i vore veje, og selvom vi normalt drosler lidt ned for de store reparationer af veje i vintermånederne, har den seneste udvikling dog foranlediget, at vi har kontaktet entreprenører, med henblik på at få kørt en større mængde grus på de mest udsatte steder, og de øvrige steder vil så blive lappet. Vi håber derfor, at vejret så ikke skifter for meget frem mod foråret, og at det ekstra lag grus, så kan hjælpe på afvandingen som stadig er vejenes største udfordring.

Mvh Bestyrelsen

 

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Orientering om veje

Så er der opkrævet kontingent for 2019

Så har vi opkrævet det årlige kontingent på 800.- kr for 2019. Der er dog desværre stadigt her 12 dage efter sidste rettidig betalingsdato knap 50 medlemmer som ikke har fået betalt deres kontingent, hvilket vi kun på det kraftigste kan opfordre disse til at få gjort snarest. Vi har i år sat opkrævningsystemet op til at der automatisk bliver udsendt en 1. rykker den 1. marts med et pålagt rykkergebyr på 100.-kr og derefter igen udsendes en 2. rykker den 1. april med et yderligere pålagt rykkergebyr på 100.- kr. Endelig vil vi så i slutningen af april sende de resterende udeståender videre til inkasso – hvor der så igen vil blive påført yderligere gebyrer. Skulle der være nogle som har problemer med at få betalt kontingentet, så ring eller skriv til bestyrelsen og så finder vi bestemt en løsning på dette. Vi gør samtidig opmærksom på at hvis fordringen først er sendt videre til inkasso så kan en efterfølgende indbetaling kun foretages til inkassofirmaet for at have frigørende virkning.

Mvh

Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Så er der opkrævet kontingent for 2019

Så kommer Fibia til Kaldred…

Så er Fibia projektet kommet så langt at Fibias entreprenør K.F Entreprise påtænker at starte med at grave i Kaldred mandag d.5 november. Firmaet forventer at starte op med godt 30 mand og de regner selv med at det vil gå forholdsvis hurtigt med at få lagt de planlagte rør og kabler til vores fibernet – selvfølgelig lidt afhængigt af vejret. Formanden har været rundt i området med entreprenøren for at få et overblik og få lavet nogle aftaler omkring hvor og hvordan der skal graves m.m. Det er aftalt at der skal graves cirka 0,7-1 meter fra vejkassen, skabe vil så vidt muligt blive placeret ved de eksisterende el-skabe og området bliver filmet både før og efter projektet. Vejene har enkelte steder begyndende huller og det er blevet aftalt at vejene vil blive gennemgået og eventuelle reparationer vil blive udført når projektet er afsluttet.
Mvh
Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Så kommer Fibia til Kaldred…

Almen Orientering

På baggrund af en henvendelse til formanden er vi blevet gjort opmærksom på at der er planer om at projektere en motorvej over Røsnæs og Samsø til Jylland. Da nogle af bestyrelsesmedlemmerne ikke tidligere havde hørt om dette projekt tænkte vi at denne information måske også kunne være af almen interesse for de af vore medlemmer som måske heller ikke havde hørt om projektet.
Mvh
Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Almen Orientering

Foreningens legepladser

Ved en nylig gennemgang af vore legepladser har vi desværre konstateret at flere af dem godt kunne trænge til en fornyelse på grund af en del råd i træværket flere steder. Vi påtænker i første omgang at nedtage gynger og balancebom ved K-veje, da dette legeudstyr ikke menes at være i forsvarlig stand grundet udbredt råd i træværket. Vi er p.t. igang med at undersøge mulighederne for nyt udstyr til alle vore legepladser og vil forhåbentlig inden starten på næste års sæson have afklaret mulighederne for nyt legepladsudstyr samt montering af samme.
Mvh Bestyrelsen

Udgivet i Info fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Foreningens legepladser