Ordensregler
ORDENSREGLEMENT FOR
GRUNDEJERFORENINGEN KALDRED AF 1967
Veje, anlæg samt friarealer står under medlemmer og deres gæsters beskyttelse.
Alt uvedkommende færdsel på privat grund er forbudt.
Det påhviler alle at overholde de til enhver tid gældende hastighedsangivelser.
Kørsel med enhver form for motorkøretøj skal ske med behørigt hensyn til de gående, pas på cyklende og legende børn.
Parkering på foreningens veje er kun tilladt under af- og pålæsning, dog kan der ved gæstebud tillades midlertidig parkering.
Der skal på ejendommen være parkeringsplads til mindst to biler.
Enhver form for væddeløbskørsel er strengt forbudt, dette gælder også cykler og knallerter.
Al færdsel på fælles arealerne med motorkøretøjer er forbudt.
Alt støjende adfærd på legeplads- boldbaner og fællesarealer er forbudt efter kl. 20.00 og før kl. 8.00.
Enhver brug af skyderedskaber, der kan være til fare eller gene for andre er strengt forbudt.
Brug af motoriserede haveredskaber er tilladt:
Mandag til Torsdag 08.00 til 18.00
Fredag 8.00 til 20.00
Lørdag 8.00 til 18.00
Søn- og helligdage 8.00 til 12.00
Ifølge deklarationer pålægges det de enkelte medlemmer at renholde eget vejafsnit, klippe vildroser og hæk i skel mod veje og stier, samt sørge for at vedligeholde deres grund med græsslåning for bl.a. at hindre frøspredende ukrudt. Dette skal ske mindst to gange årligt, første gang inden/men med nyslåning til Skt. Hans, og anden gang inden/men med nyslåning den 15. august. Udeladelse af dette medfører påtale, samt et administrations gebyr.
Haveaffald må ikke henkastes eller afbrændes, vi henviser til kommunens genbrugsplads.
Hunde må kun være frie på området, hvis de er under behørig kontrol, og under ingen omstændigheder hvor de kan være til gene for andre.
Havevanding må kun ske efter de af vandværket udstedte direktiver.
Det er ethvert medlems pligt selv at orientere sig om evt. bekendtgørelser på foreningens hjemmeside eller i opslagsskabet på ”Rådhuset”, Jansvej 1, Kaldred.
Husk også at orientere Dem om de retningslinjer og bestemmelser der er tinglyst på Deres ejendom. Kopi af deklarationer kan rekvireres på Tinglysning.dk.
Vær selv med til at håndhæve dette reglement, så området kan være til gavn og glæde for alle.
Med venlig hilsen
Grundejerforeningen Kaldred af 1967
Vi bruger cookies til at indsamle besøgsstatistik og forbedre brugeroplevelsen. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. OK Privatliv & Cookies